Partner login

Dansk Granit

Danmarks ældste kulturarv - Bornholmsk granit

Granit der stammer fra Bornholm er blandt verdens ældste granitter og dele af den kan dateres 2.000 millioner år tilbage i tiden. 30-40 km høje bjerge blev dannet efter vulkansk aktivitet og bevægelser i de tektoniske plader og udgør i dag det grundfjeld, som man i dag bryder bornholmsk granit fra.
Granitten er skabt i dybthavshuler, så langt nede i jordskorpen, at det høje atmosfæriske tryk og varmen har filtret magmaens mange mineraler effektivt sammen. Det betyder, at bornholmsk granit er særdeles vejrbestandigt og ikke forvitrer og forgår, når det anvendes til gravsten, bygningsartikler og belægning.
 


Se efter kvalitetsmærket "Bornholmsk granit - fra egne brud".
Det er garanti for dansk oprindelse, bæredygtighed og
ansvarlig produktion.


Den ansvarlige granit

Bornholmsk granit er ideel til det skandinaviske klima og giver den optimale holdbarhed. Brug af dette danske råstof har imidlertid også en økologisk og samfundsmæssig vinkel.
Sten er et tungt produkt. Dansk granit brudt i Danmark og forarbejdet i Danmark, skal ikke transporteres jorden rundt med unødig spild af fossilt brændstof samt luftforurening fra kulstøv og Co2 til følge.
Når granit forarbejdes i Danmark, sker det på arbejdspladser under Arbejdstilsynets kontrol, så medarbejderne arbejder under sikre og godkendte forhold og så restprodukter og hjælpematerialer fra produktionen, bortskaffes miljømæssigt ansvarligt. Gennem vore kvalitetssikringssystemer arbejdes kontinuerligt med forbedringer og optimering, så bornholmsk granit altid kan leve og til at være den moderne og ansvarsbeviste forbrugers naturlige valg.

Hent vores folder om Bornholmsk Granit her:
(Klik på billedet, bemærk PDF på 5 mb)




De fire granittyper:

Blå Rønne granit:

Denne granit kaldes, med fuld berettigelse, "Kongegranitten". På Danmarks Stenhuggerskole udføres næsten alle svendestykker i dette smukke materiale, der i poleret form er støvet blå/sort i farve, hvilket giver dybde og et næsten tredimensionelt udtryk. Den rå sten er i antracitgrå kontrast og denne forskel udnyttes ofte ved monumenter hvor stenhuggerens arbejde med forskelle overfladebearbejdninger komplementerer hinanden og resulterer i smukke individuelle sten.

Helletsbakke granit:

En alsidig stentype, som har grovere kornstørrelse end de øvrige granitter og som bruges til mange formål. På Christiansborg slotsplads ses den f.eks. som brosten i mosaik med en anden bornholmsk granit, Moseløkke. Helletsbakke er en punktgranit med rødbrune og sorte korn, der har størst kontrast, når stenen er poleret og som giver en levende baggrund til bygningsopgaver og gravsten.

Paradis granit:

Denne antracitgrå, finkornede granit/gnejs er kendetegnet ved at have lysere strømningsårer. Den er bredt anvendt og har et levende indtryk, som forstærkes af, at den rå granit bliver næsten sort når den er våd eller poleret. Materialet har længe været savnet, men bliver nu brudt igen på Bornholm. Pas på efterligninger! Det lille udbud og den store efterspørgsel har betydet, at man kan risikere at løbe ind i "Ny Paradis", som intet har at gøre med Bornholm og ikke tilbyder samme modstandsdygtighed i skandinavisk klima.

Moseløkke granit (Hammer granit):

Denne rødlige punktgranit med mellemstor kornstørrelse, har lange traditioner bag sig på de danske kirkegårde, på brolægning i danske landsbyer og til trappeanlæg til vore gamle bondegårde. Lige så traditionel denne sten er, ligeså moderne er den blevet og kan bl.a. ses som brolægninger i Amaliehaven og i Prinsens Gård i København eller ved omlægningen af indre by i Århus. Kong Frederik IX gravplads ved Roskilde domkirke er også udført i Moseløkke.

Danske Stenhuggerier, Zurface:

Bornholms granit brydes og sælges gennem Danske Stenhuggerier, ZURFACE. Virksomheden tilbyder rådgivning og vejledning til professionelle entreprenører, tegnestuer og arkitekter og sælger, gennem netværket af stenhuggerier i Danmark, direkte til forbrugeren. Kontakt os for nærmeste forhandler/stenhuggeri:

Herunder har vi vist forskellige typer gravsten udført i de 4 danske granittyper.
 

Se også

Andre gravsten: Tilbehør: Værktøjer: