Nyheder fra Danske Stenhuggerier

 
8. maj 2022
✞ MOR og FAR

Mor. Far. De små ord med den kæmpestore betydning ♡

I anledning af 'mors dag' og 'fars dag' sætter vi fokus på de to små - men store - ord.

Vi kender det godt. Vi går tur på kirkegården. Vi ser stenen. Vi læser ordet. Vi registrerer betydningen. Og måske en sjælden gang imellem trænger meningen helt ind hos os. En mor eller en far.

Og sådan er det, når vi besøger kirkegården. Hver eneste sten dækker over et liv, der er levet. Sorg, savn, glæde, kærlighed og minder. Mennesker, der var børn af en mor og en far. Måske var de selv en mor eller en far.

Gravstenen fortæller historien. Og minderne lever i historien.

Det handler om minder og mennesker ♡

Du er altid velkommen her
www.danske-stenhuggerier.dk/velkommen
Læs mere
4. maj 2022
⚒️ Ny kollega til stenhuggerværksted i Give
 
 
Leder du efter nye oplevelser i et nyt job?
Eller kender du en, der gør?
 
 
Har du lyst til at blive en del af branchens hurtigst voksende og mest moderne og fremsynede virksomhed?
 
 
På vort stenhuggerværksted i Give har vi travlt, og derfor har vi brug for en kollega, der efter grundig oplæring kan deltage i produktionen af gravsten på værkstedet.
 
 
Kendskab til stenhuggerbranchen er ikke et krav. Derimod er du en all-round person, der trives med mulighed for  forskellige opgaver. Måske har du en håndværksmæssig baggrund, eller er du god til at bruge hænderne.
 
 
Du har en god fysik, der naturligvis hjælpes på vej af mekanisk løftemateriel og hjælpemidler. Du kommer til at indgå i et erfarent og dygtigt team, men et godt  kollegialt sammenhold.
 
 
Vi har brug for dig til en fuldtidsstilling, og du kan forvente grundig oplæring.
 
Du kan se profilvideo fra produktionen i Give på dette link - find video nederst på siden → https://www.gudnasongravsten.dk/            
 
 
NOGET FOR DIG?
 
 
... så vil vi glæde os til at modtage din begrundede ansøgning med dit CV på lg@gudnason.dk. Hellere i dag end i morgen, da vi vurderer de indkomne ansøgninger løbende - og vi ansætter den rette kandidat, når vedkommende er fundet.
 
 
Har du spørgsmål til job og vilkår, er du velkommen til at kontakte Lars på tlf. 40165415.
 
Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs mere om os her →

https://www.danske-stenhuggerier.dk/
Læs mere
29. april 2022
⚒️ Mød Lasse til DM i Skills

I Høng Hallen kan du møde Lasse til en snak om at være lærling i en af de største stenhuggervirksomheder i Danmark.

Du finder Lasse på stenhuggerfagets stand i hal 1 på DM i Skills 2022.

Her kan du høre mere om arbejdet som stenhugger og se den flotte granitbænk, som Lasse selv har skabt på det seneste skoleforløb.

Der er gratis adgang, og Lasse står klar til at møde dig fredag den 29. april til kl. 17 og lørdag 30. april kl. 8-14.

Læs mere om os her →
https://www.danske-stenhuggerier.dk/
Læs mere
27. april 2022
⚒️ Ronnie er stenhugger

Kan man stadig blive stenhugger? Ja - det kan man bestemt, og Ronnie har netop modtaget sit svendebrev som faglært granithugger på stenhuggerskolen Learnmark i Horsens.

Som svendestykke har Ronnie udført et monument i Blå Rønne. Blå Rønne kaldes også for 'Konge Granitten' og er den ældste af de bornholmske klipper. Den brydes i Klippeløkken udenfor Rønne.

Monumentet har en poleret opside med spidshuggede kanter samt inskription og dekoration, der er håndtegnet og håndhugget. Soklen til stenen har smukke karnis-buer og sokkeloverfladerne er afslutningsvis riffelhugget i hånden. Smukt udført.

Ronnie, som på sin uddannelse også modtog Bygmas pris for 'Bedste kammerat', er fremadrettet en del af vores erfarne og dygtige hold af stenhuggere på vores stenhuggeri i Nørre Snede.

Tillykke til Ronnie 👏🏼
Læs mere
Danske Stenhuggerier | Malervej 1 | 8766 Nørre Snede | Tlf.: 75771866