Skip til indholdet

Salgschef med potentiale til Salgsdirektør søges til ambitiøs markedsleder

Til nyoprettet Salgschef stilling søger Danske Stenhuggerier en erfaren person til at lede og styrke det markedsledende net af over 75 afdelinger i Danmark. Der søges en relations skabende, empatisk, motiverende og kreativ Salgschef, som har potentialet til at blive Salgsdirektør.

Som en nøgleperson vil du referere til virksomhedens direktør og bestyrelse. Du får det resultat- og personalemæssige ansvar for ledelse og drift af alle danske forretninger. 

Ansvarsområder

  • Udvikle og opretholde stærke relationer til den eksisterende organisation, bedemænd og andre samarbejdspartnere i Danmark
  • Overordnet ansvar for salg og indtjening i de lokale afdelinger og stenhuggerier
  • Træne og coache salgsorganisationen og derved sikre et ensartet fokus på den samlede oplevelse
  • Identificere nye muligheder på markedet samt nye salgskanaler
  • Som medlem af ledelsen at vedligeholde og udvikle den eksisterende markedsposition
  • Være sparringspartner for Regionschefer og de enkelte afdelinger
  • Udvikle markedsføringen i samarbejde med den marketingansvarlige og ledelsen

For at lykkes i stillingen er det afgørende, at du har erfaring fra en tilsvarende stilling i en anden branche, med relations baseret salg til kunder.  Du skal have en track record i forhold til at omsætte viden og data til effektfulde resultater, erfaring med salgsledelse er et must.

Det vigtigste er dog din dokumenterede evne til at styrke salget og motivationen for at understøtte den overordnede strategi. Du vil få en dybdegående og grundig introduktion til Danske Stenhuggerier i opstartsfasen, så branche erfaring er ikke væsentligt.

Du mestrer at kommunikere klart og forståeligt i både skrift og tale med alle personer uanset deres baggrund.

Som person er du relationsskabende med et strategisk og kommercielt mindset. Du er kunde- og personaleorienteret og har en stor indlevelsesevne. Du er derfor god til at forstå kundens ønsker og behov men også dine medarbejderes udfordringer og behov. Du er målrettet og har lyst til at videreføre og udvikle driften af Danske Stenhuggerier.

Virksomhedens solide værdier beror i høj grad på ordentlighed, samarbejde og tillid, men også frihed under ansvar samt respekt for hinanden. Med en energisk, coachende og motiverende ledelsesform formår du at få dine kollegers tillid, som lederen der går foran med det gode eksempel.

Danske Stenhuggerier er markedsleder på det danske marked for gravsten og tilbehør til mindesteder. Koncernens hovedkontor ligger i Nørre Snede, og vi er landsdækkende med mere end 75 afdelinger. Vi samarbejder tæt med de danske bedemænd om at give vores kunder et personligt sted, hvor de kan mindes, og vi tager et aktivt medansvar for hele branchens udvikling.

Danske Stenhuggerier blev etableret i 1983 og er i dag en international virksomhed som en del af European Stonecraft, der udover Danske Stenhuggerier også består af Raadvad Stenhuggeri, der er Danmarks førende virksomhed indenfor restaurering af historiske bygninger og monumenter mm., Storm Sørensen Bronzestøberi, og Gudnason Granit, der er markedsledende indenfor produktion af gravsten samt tyske Naturstein Nord, der fra +15 butikker sælger gravsten og mindesmærker i Nordtyskland. Ejerkredsen i European Stonecraft udgøres af Kirk Kapital Strategi Investments A/S, JJO Invest A/S og CEO og medstifter Carsten Nørmark Christensen.

Som Salgschef får du et væsentligt medansvar for at videreudvikle en respektereret, veldrevet og økonomisk solid virksomhed. Du tilbydes en udviklende og attraktiv stilling med en lønpakke, der matcher stillingens indhold, din erfaring og kompetencer. Lønpakken indeholder en fast månedsløn, firmabil, pension og sundhedssikring.

VI ser frem til at høre fra dig, og vi indkalder løbende til samtaler, så søg gerne jobbet hurtigst muligt.

Du kan sende din ansøgning direkte til job@stenhuggeri-as.dk

 

"Danske Stenhuggerier er helt i front på BI og vi har derfor meget stor viden om både vores forretning og markedet. Vi søger en salgschef, der med udgangspunkt i data kan være med til at udvikle og implementere tiltag, der skaber resultater. Og som kan udvikle, engagere og motivere vores medarbejdere, som er vores vigtigste ressource”

Carsten Christensen, CEO

Sådan er det at arbejde hos Danske Stenhuggerier

klik her

Fra stenbrud til færdig gravsten