Skip til indholdet

Forretningsbetingelser

Handelsbetingelser:

Når du handler med en af Danske Stenhuggeriers afdelinger er kreditor altid:

Danske Stenhuggerier A/S
Malervej 1
8766 Nørre Snede
danske@stenhuggeri-as.dk

Generelt:

Du kan altid skrive til os på danske@stenhuggeri-as.dk hvis du ønsker kopi af din faktura og ordrebekræftelse.
Priser på hjemmesiden er dagspriser og opdateres løbende. Priserne inkluderer 25% moms og andre afgifter.
Alle aftaler indgås på dansk.

Bestilling:

Bestilling af varer sker via vore afdelinger i hele landet. Se under ”Find Stenhuggeri”. Hjemmesiden viser kun et inspirationsudvalg af de mange muligheder. Se mere hos den lokale afdeling af Danske Stenhuggerier, som også kan hjælpe med specielle løsninger med udgangspunkt i det konkrete behov.

Du får den mest grundige rådgivning ved at møde op i forretningernes åbningstider eller træffe aftale med rådgiveren om møde, på det tidspunkt der passer dig.

Alternativt kan alle afdelinger kontaktes via mail og vil normalt svare senest næste arbejdsdag med forslag eller tilbud.

Du modtager altid en ordrebekræftelse på din indgåede aftale. Skifteretten vil i næsten alle tilfælde betragte ordrebekræftelsen som en fast aftale og derfor kunne lade den indgå i boopgørelsen. Er dette ikke tilfældet, kan vi straks-fakturere, så man kan medbringe en egentlig faktura.

Betaling og levering:
Når stenen er produceret vil du modtage en faktura. Betalingsfristen er herefter 8 dage.

BEMÆRK: At stenen er produceret betyder ikke, at den er opsat på kirkegården. Dette aftales individuelt med kirkegårdsadministrationen på den enkelte kirkegård.

Ved sten til urnegrave vil det typisk være ugen efter produktion af stenen.

For sten til kistegrave, vil der i mange tilfælde gå op til 6 måneder, da graven skal have tid til at sætte sig, efter jorden har været bearbejdet. Tidspunkt for opsættelse aftales med graveren. Opsættes en sten for tidligt risikeres det, at den bliver skæv og/eller vælter.

Alle sten leveres opsatte på gravstedet eller nedlagt i plæne af vort eget faguddannede personale med mindre kirkegården har krav om anden fremgangsmåde.

Til de anførte priser leveres inden for Danmarks grænser til alle landsdele, på brofaste øer, samt på Bornholm. Der gives gerne tilbud på levering uden for disse grænser.

Når stenen er opsat/nedlagt på kirkegården vil debitor modtage et foto af arbejdet taget på gravstedet, hvis mailadresse er oplyst.

Reklamation:

Der gives i henhold til købeloven en reklamationsret i 24 måneder på alle varer. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Der skal reklameres inden for rimelig tid, efter du har opdaget fejlen eller manglen ved stenen. Reklamerer du inden for to måneder, efter manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Du må ikke forsøge selv at returnere en sten eller udbedre en eventuel fejl. Dette skal foretages af Danske Stenhuggeriers personale, hvis garantien skal opretholdes. Eventuelle omkostninger i forbindelse med transport påhviler Danske Stenhuggerier.

Fortrydelsesret:

En gravsten er en specialfremstillet vare, der ikke er omfattet af fortrydelsesretten i Forbrugeraftaleloven. Det skyldes, at når stenens inskription først er udført, kan stenen hverken helt eller delvist genanvendes.